Rengøring og vask

Du bestemmer selv, om du vil købe en eller flere af servicepakkerne.
Vælger du ikke servicepakkerne, skal du selv og dine pårørende stå for de daglige indkøb.
Kommunen tilbyder servicepakker med mad, tøjvask, rengørings- og toiletartikler. Vælger du servicepakkerne, er du sikker på, at du har det nødvendige, og at det lever op til nutidens krav til arbejdsmiljø. Priser på servicepakker kan ses på kommunens hjemmeside

Rengøring

Personalet sørger for rengøring og skal arbejde med de skånsomme materialer, som er en del af servicepakken. Der bliver gjort rent hver 14. dag. Ønsker du yderligere rengøring, er du eller dine pårørende meget velkommen til selv at udføre det eller betale et privat rengøringsfirma for ydelsen. Du sørger selv for pasning af blomster, oprydning og rengøring af skabe samt hovedrengøring. Pyntning af lejligheden til højtiderne og oprydning herefter sørger du også selv for.

Holmbohjemmet inviterer hvert år til en fælles hovedrengøringsdag, den første lørdag i oktober.

Vinduespudsning

Udvendig vinduespudsning foretages af et rengøringsfirma og er med i huslejen. Indvendig vinduespudsning hører til under hovedrengøringen og bliver ikke tilbudt af Holmbohjemmet..

Vask af tøj

Personalet vasker beboernes tøj i fælles vaskeri. Vi anbefaler, at der kun købes tøj, der kan vaskes i maskine, da Holmbohjemmet ikke kan tilbyde at vaske tøj i hånden. For at sikre dit tøj kommer retur efter vask, skal det mærkes med lejlighedsnummer. Nr. mærker kan fås ved henvendelse til personalet. Dette gælder også når du køber nyt tøj.